søndag den 10. november 2013

Chokolademousse

Så kommer der også lige en lynhurtig opskrift på chokolademousse. Jeg kan slet ikke se hvorfor man ikke kan spise denne dagligt eftersom der kun er 86% chokolade, fløde og æggeblommer i... Man kunne vel nærmest substituere morgenmaden med den? Eller frokosten? Eller eller eller.... Hehe 
Ingredienser:
4 dl fløde
100 gram 86% chokolade
2 pasteuriserede æggeblommer

Fremgangsmåde:
Pisk fløden cremet men ikke for stiv. Sæt cirka 1 dl til side til pynt. Smelt chokoladen. Jeg gør det i mikroovnen på laveste volumen, så passer den sig selv mens jeg pisker fløden. Bagefter tilsættes blommerne til den lidt afkølede chokolade. Så kommes fløden i lidt efter lidt og der piskes godt til da den er lidt grynet til at begynde med. Moussen kommes i glas eller skåle og pyntes. Sættes på køl i et kvarters tid et voíla: mousse au chocolat sans travaille eller sådan noget lignende;-). Nemt er det i hvert fald!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar